Børnehavebarnets reaktion på en traumatisk hændelse kan være enten udadreagerende med angst, panik, vrede, gråd eller forvirring, eller det kan være indadreagerende så barnet oplever traumet som et chok og en følelsesmæssig lammelse.

Separationsangst

Det er normalt, at barnet oplever separationsangst og ikke vil have, at mor eller far går (på arbejde eller lignende) i perioden efter den traumatiske hændelse. Barnet reagerer med at blive omklamrende, pylret eller får deciderede vredesudbrud.

Søvnproblemer og mareridt

Barnet kan efter den voldsomme hændelse opleve søvnproblemer. Barnet kan også gå tilbage i udvikling og begynde at tisse bukserne eller i sengen, fordi det er utrygt. Barnet kan ligeledes begynde at tale babysprog, sutte på tommelfinger og opføre sig uselvstændigt.

Gennemspiller traumet via leg

Barnet kan efter den voldsomme episode være optaget af traumet, og det kommer til udtryk ved, at barnet leger forskellige lege, som har død, ulykker, vold eller seksuelle krænkelser som tema. Man kan sige, at barnet gennemspiller traumet via leg.

Forældre kan hjælpe barnet ved at være opmærksomme, nærværende, sørge for trygge rammer og en så normal hverdag som muligt. Hvis børnehavebarnet stadig udviser efterreaktioner 1 måned efter den traumatiske hændelse, bør forældrene søge professionel hjælp til barnet. Pædagogerne i børnehaven bør ligeledes følge disse råd, når de har med traumatiserede børn at gøre.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *