Siden 1948 har mere end 60.000 danske soldater været udsendt i international tjeneste. Generelt set har de danske soldater et godt fysisk og psykisk helbred, når de udsendes, men i løbet af de første tre år efter hjemkomsten ser man et stigende antal fysiske og psykiske problemer hos soldaterne.

Soldater har høj risiko for at udvikle PTSD

Soldaterne er i særlig grad i risikogruppen, når det gælder udvikling ad PTSD. Livet som soldat indbefatter bl.a. angreb og væbnede konfrontationer, men intensiteten kan variere fra mission til mission. Veterancentret vurderer, at cirka 10 procent af de danske soldater udvikler symptomer på PTSD eller depression i kølvandet på, at de har været udsendt.

Hver femte danske veteran har fysiske eller psykiske mén

En undersøgelse foretaget af SFI blandt cirka 3000 danske veteraner viser, at cirka hver femte veteran havde fået fysiske eller psykiske mén af at være udsendt. Samlet set har godt og vel 17 procent af de hjemvendte soldater fået stillet en psykiatrisk diagnose, været i behandling for stofmisbrug eller købt medicin mod psykiske sygdomme. Det er især veteraner, som har været udsendt til Eksjugoslavien i 1990’erne, som har fået psykiske problemer efterfølgende. Mest udbredt er nervøse og stressrelaterede lidelser, som udgør 41 procent af diagnoserne. Blandt veteranerne på Hold 7, som var udsendt til Afghanistan for 6,5 år siden, er der cirka 13,7 procent, som har udviklet et højt PTSD-symptomniveau. Cirka 19 procent af soldaterne fra Hold 7 har et moderat PTSD-symptomniveau. Andelen af moderat eller svær depression hos soldaterne på Hold 7 ligger på henholdsvis 7,5 procent og 6,5 procent. Forsvarets egen undersøgelse af Hold 7 i Afghanistan viser, at 2,5 år efter missionens afslutning så led hver 10. soldat af intense PTSD-symptomer. Til sammenligning var det kun hver 20. soldat på Hold 7, der led af PTSD-symptomer 7-8 måneder efter tilbagekomsten.

Forøget risiko for selvmord

Desværre er der en forøget risiko for, at veteraner med symptomer på PTSD og depression begår selvmord. Forekomsten af selvmordstanker er højest hos veteraner med højt PTSD-symptomniveau (59,3 %) og moderat PTSD-symptomniveau (21,0 %), imens den er lavere hos dem med lavt PTSD-symptomniveau (5,2 %). Mere end 200 soldater, som var udsendt til Kroatien, har begået selvmord. Størstedelen af denne gruppe veteraner begik selvmord 10 år efter hjemkomsten.

En stærk psyke er ingen garanti

Selvom man som soldat har en stærk psyke, er det ingen garanti for, at man ikke kan udvikle PTSD som følge af at have deltaget i krigshandlinger. Det viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd:https://videnskab.dk/krop-sundhed/flagdagens-10-aars-jubilaeum-det-viser-forskningen-om-krigstraumer fra 2010.

Behandlingstilbud til krigsveteraner

Der findes forskellige tilbud til veteraner, som har brug for psykiatrisk hjælp eller psykologhjælp efter hjemkomsten. Hvis man som veteran lider af f.eks. PTSD, angst, depression, uro, søvnbesvær, hukommelsesbesvær m.m. kan man henvende sig til Forsvarets Veterancenter. Centeret tilbyder ikke psykiatrisk hjælp, men kan henvise til psykiatrien. Forsvarets Veterancenter tilbyder til gengæld psykologhjælp, som er kognitiv terapi i et længerevarende forløb. Som veteran er det også muligt at søge hjælp hos en privatpraktiserende psykolog med henvisning fra egen læge eller på psykiatrisk skadestue, hvis man har akut behov for hjælp.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *