Viden om PTSD / Om behandling
Grundliggende om behandling.
 


Traumer kan påvirke og invadere hverdagen. Dette kan være meget belastende og kan til tider føles uudholdeligt. Det er derfor forståeligt at du i høj grad føler at det haster med behandling og føler et tvingende behov for at opnå hurtig bedring samt få smerten og de indtrængende erindringer til at stoppe.
Tidligere har behandling af traumer fulgt en tilgang som ufrivilligt støttede denne fornemmelse for hastværk. Man troede tidligere at folk bare havde behov for at tale om traumet og på den måde bearbejde det. Der er nu en udbredt erkendelse af at dette nok er nødvendigt, men på ingen måder tilstrækkeligt.
For mange mennesker kan dette, at tale om traumet virke meget overvældende. Dette i en sådan grad, at det kan være direkte skadeligt.

Der findes desværre ikke nogen "nem løsning" når det kommet til behandling af ptsd. Der findes ikke en speciel terapiform, som alle kan pege på og sige: "Det er den der virker". Behandling af ptsd er meget individuel alt efter traumatiseringsgraden, årsagen til ptsd'en, den enkelte ptsd-ramtes sociale og familiemæssige forhold, den enkeltes psykiske habitus/tilstand og mange andre forhold. Som regel vil en blanding af forskellige behandlinger være det mest virksomme. det kan være man skal behandles medicinsk kombineret med kognitiv adfærdsterapi og så fysioterapi. Det kan være at man skal behandles med EMDR kombineret med narrativ terapi og psykoedukation. Det kan være noget helt tredje der lige netop virker for den enkelte.
Behandlingen bør være tværfaglig og kan bestå af psykologiske og psykoterapeutiske metoder samt evt. psykofarmakologisk behandling, suppleret med socialrådgivning og fysio- og ergoterapi ved behov. Behandling kan foregå som individuel eller gruppebehandling evt. suppleret med udgående behandling til gavn for den enkelte patient.

Der er godt nok meget fokus på ptsd og forskning omkring dette lige nu. Men dette betyder også at der jævnligt kommer forskningsresultater der modsiger hinanden. Den ene dag er det EMDR der er den førende behandlingsform, den næste dag er det KAT eller medicin. Desværre har mange terapeuter, behandlere og læger et meget anstrengt forhold til alle andre behandlinger end lige deres eget speciale. Det kan derfor være en meget vanskelig opgave, at finde frem til den behandlingsform der er bedst egnet til én selv.

Det eneste sikre er, at den nyeste forskning påviser at behandlingen af PTSD og traumer er væsentlig mere kompliceret end blot at tale om det. Forskningen påviser fire nødvendige komponenter af traumebehandlingen:

Sikkerhed.
Strategier hvor man regulerer selv.
Strategier hvor andre regulerer (social støtte).
Bearbejdning.

Sikkerhed.
Her tænkes på éns fysiske livssituation samt tilliden til éns omgivelser og behandlere. Det er en forudsætning for al videre behandling at man befinder dig i en livssituation, hvor man føler sig tryg og hvor man har tillid til dem der omgiver én.
Tryghed i éns livssituation kan være mange ting. Det kan være at man er sikret rent økonomisk, at man er sikret rent beskæftigelsesmæssigt, at éns familiemæssige situation er afklaret osv. Står man fx. i en situation hvor man "kastes" fra arbejdsprøvning til arbejdsprøvning, kan man føle sig så truet, på ikke bare éns eksistensgrundlag men også éns helbred, at videre behandling vil blive meget besværliggjort.


Selvregulering.
Det andet vigtige komponent af en effektiv behandling er at tilegne sig sunde strategier til at regulere sig selv.
Generelt drejer det sig om at finde aktiviteter der optager og interesserer én. Aktiviteter der kan holde éns fulde opmærksomhed alt efter ens niveau og evne til at koncentrere sig. Disse aktiviteter hjælper med at berolige dit nervesystem og gavner dermed dit sind, din krop og dit generelle helbred.
Det er meget forskelligt hvilke aktiviteter det kan være, det vil helt være op til personens evner og interesser. Men fx. havearbejde, fiskeri, lave mad, bage læse, håndværh/hobby, musik og kunst.

Endvidere er der en række andre selvreguleringsstrategier der ogsåkan være nyttige. Fx. Regelmæssig livsrytme (sove- spise og motionsrytme), åndedrætsøvelser, afslapningsøvelser(Mindfulness), bøn, meditation, kontakt med kæledyr, dagbogsskrivning.

Man må selv eksperimentere for at finde de strategier, der passer bedst til én.

En anden form for selvregulering er gennem brugen af ordineret medicin. Denne kan sikre at man opnår en tilstand, hvor øvrig behandling er mulig.


Social støtte
Den tredje komponent i en effektiv behandling af traumerelaterede lidelser og PTSD er social støtte. Man lærer at berolige sig selv ved at have andre, der forsyner én med beroligelse. Dette sætter én i den stærkeste position til at klare traumer.
Det er vigtigt at finde ud af hvor meget tid, man behøver med andre, da dette kan variere meget. Ved dannelsen af nye relationer bør man gå langsomt frem og bruge den tid det tager at man føler man kan stole på forholdet. Vær åben omkring forvenninger, når der kommer problemer.
Måler er at overvinde éns egen følelse af, ikke at have fortjent at blive holdt af og accepteret. At overvinde følelsen af at man ikke kan stole på nogen.


Bearbejdning.
Den fjerde og sidste komponent er bearbejdning af selve traumet. De foregående tre punkter, sikkerhed, selvregulering og social støtte skal til en vis grad være etableret før en bearbejdning kan finde sted. Det er disse komponenter der skaber den fornødne rummelighed for de stæke følelser en bearbejdning kan fremkalde.
Det anbefales at anvende differintieret behandling alt efter traumatiseringsgrad.

Bearbejdelse indbefatter at sammensætte alle aspekter ved traumet. at bringe det op i sindet og forbinde éns følelser, tanker og kropslige fornemmelser med éns erindringer. At gennemarbejde betydningen og meningen om dig selv og den verden der er forbundet med traumerne.

Man skal have dannet en "sammenhængende" beretning om hvad der skete, altså få fortalt "hele historien". Herunder kommer en omarbejdning af de betydninger, man har fået "indkodet" i traumerne.
Dette skal sikre at man er så sikkert forankret i nutiden, at man kan tænke mere klart og rationelt om hvad traumet betyder, end man var i stand til, da det fandt sted.

Man skal ikke undgå de situationer der ellers kan virke fx. angstprovokerende på den enkelte. Man skal derimod gå lige til grænsen og måske træde lidt over den engang imellem. Dette kan være en opslidende proces og kan tage meget lang tid. Fra flere måneder til flere år, alt efter traumets art, dybde og styrke hos den enkelte.





"Præventive behandlinger/metoder."


Defusing
Defusing, eller med en mere dansk betegnelse aflastningssamtale, har til formål, at skabe en umiddelbar forståelsesramme for den kritiske hændelse/den traumatiske begivenhed. Når en medarbejder har været udsat for en voldsom begivenhed, kan han eller hun ofte opleve et stort behov for at tale om det, der lige er sket. Aflastningssamtalen giver på en delvis struktureret måde rum og mulighed for netop at tale om hændelsesforløbet tidligt efter begivenheden, og giver desuden den enkelte mulighed for holde fast i en social forbindelse eller kontakt, så vedkommende ikke isolerer sig. Samtidig kan defusingsamtaler medvirke til at skabe en øget følelse af sammenhold og fællesskab (vi er i samme båd) i personalegruppen. Gennemførelse af defusing giver desuden mulighed for dels at orientere om naturlige krisereaktioner efter en kritisk hændelse og dels mulighed for at vurdere, hvorvidt det på et senere tidspunkt vil være hensigtsmæssigt at gennemføre en debriefing eller andre former for støttende tiltag. Lederen af en defusing skal være trænet i defusing-metoden, men behøver ikke nødvendigvis at være psykologisk uddannet i modsætning til lederen af en debriefing.


Debriefing
Debriefing eller rettere psykologisk debriefing er en systematisk gennemgang i en gruppe af medarbejdere, som sammen har oplevet en dramatisk eller traumatisk situation, eller som på anden vis er blevet stærkt berørt af en uventet hændelse. Som ved defusing, så er det primære formål med en debriefing at skabe en forståelsesramme for den kritiske hændelse/den traumatiske begivenhed, som medarbejderne har været udsat for. Ved alvorlige situationer bør der således skabes mulighed for, at en debriefing kan gennemføres med de involverede medarbejdere i efterforløbet. Debriefing er en kompleks psykologisk gruppeproces, og den skal derfor forestås af en debriefingsleder, der er psykologisk uddannet og som herforuden har en særlig uddannelse inden for det krisepsykologiske område.


Psykoedukation
psykoedukation er undervisning af patienter og pårørende i psykiske reaktioner på forskellige kriser.
Formålet med at undervise patienter og pårørende i psykiatriske lidelser og reaktioner er at give dem en viden, der gør det muligt for dem at forebygge tilbagefald, reducere hospitalsindlæggelser, forhindre selvmordstanker og generelt gør det lettere at få en hverdag til at hænge sammen.

Undervisningen omfatter som regel grundige informationer om den situation, som patienten befinder sig i. Hvordan forklarer jeg min situation og sygdom for andre? Hvordan tager jeg min medicin? Hvordan kan jeg tidligt opdage, hvis jeg begynder at få det dårligt igen? Hvordan løser jeg de problemer, som min situation kan medføre? Det er bl.a. nogle af de spørgsmål, som man gennem psykoedukation vil kunne få svar på.

I de senere år er der udviklet detaljerede mentaliseringsbaserede psykoedukationelle programmer for traumatiserede med ptsd.

Screening
PTSD skal opdages tidligt – før tilstanden bliver kronisk. Midlet kan måske være simple psykologiske test:
I 2008 startede CETT et pilotprojekt, hvor de afprøver to test, der begge kan sige noget om evnen til at aflæse egne og andres følelser og behov – et parameter, der tilsyneladende hænger afgørende sammen med senere udvikling af PTSD.

- Både den såkaldte Reading the Mind in the Eye-test (RME) og Level of Emotional Awareness-testen (LEAS) er nemme at tage og nemme at administrere. Kobler man resultaterne af de to test med en generel screening for PTSD-symptomer, er der en god chance for at forudsige, hvem der senere vil udvikle PTSD. Og det åbner mulighed for at starte behandlingen tidligere og dermed også få markant bedre behandlingsresultater.





Metoder og terapiformer.


KAT (kognitiv adfærdsterapi)
Som navnet antyder, tager KAT udgangspunkt i kognition, altså tænkning, og adfærd; den måde, man handler på. Nærmere bestemt ser KAT på, hvordan vores tanker og tankemønstre påvirker, den måde vi føler og oplever situationer, samt i sidste ende, hvordan vi vælger at handle i disse situationer.
Den kognitive adfærdsterapi bygger på en biologisk og indlæringsmæssig forståelse af menneskets psyke. Psyken eller hjernen ses som et neuralt netværk, der kan indlære forskellige sæt af tanker, følelser og adfærd - uanset om disse mentale sæt er af negativ eller positiv karakter.
Ved kognitiv adfærdsterapi kortlægger klient og behandler i fællesskab de psykiske vanskeligheder som klienten kæmper med. Der opstilles en behandlingsmål og der aftales en plan for behandlingen og hvornår behandlingen vurderes fuldendt.
Selve behandlingen kan variere fra behandler til behandler. Men vil som regel omfatte en række adfærdsøvelser man laver derhjemme og efterfølgende evaluerer med behandleren.


Traumefokuseret KAT ( Prolonged Exposure therapy)
Ideen med traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi er at hjælpe patienten til, under kontrollerede omstændigheder, at konfrontere sig selv med traumatiske minder og frygtede situationer, samt at identificere negative tankemønstre om sig selv, den traumatiske hændelse og verden. Derved bliver patienten bedre i stand til at udfordre og forsøge at ændre disse negative tanker.


EMDR
I denne psykoterapeutiske metode arbejdes der med at aktivere og bearbejde den måde, traumet påvirker en person. Dette gøres ved at mindske den forstyrrelse, erindringsbilleder og følelser knyttet til traumet kan give. Inden man begynder på selve traumebearbejdningen, er det meget vigtigt at arbejde med ressourceopbygning.
Når det vurderes, at klienten er stabiliseret og forberedt på at beskæftige sig med traumet, indledes behandlingen, ved at terapeuten fremkalder en serie hurtige rytmiske øjenbevægelser i ca. 30 sekunder ved at bevæge et par fingre fra side til side.
Terapeuten kan også anvende andre former for højre/venstre siddet opmærksomhedsstimulering. Dermed kommer klienten i en halvhypnotisk tilstand, og teorien er, at højre/venstre stimuleringen sætter bestemte hjerneprocesser i gang, som mindsker angsten og letter de kognitive eller bevidsthedsmæssige forandringer, som
bliver introduceret gennem terapien. Efterfølgende finder man nogle traumebilleder frem og finder ud af, hvad
vedkommende tænkte i den situation. I EMDR arbejder man med ”delt” opmærksomhed. En del af bevidstheden er optaget af at følge bevægelsen med øjnene, mens en anden del beskæftiger sig med traumet. De negative følelser, erindringer og tanker, som er forbundet med traumet, skal frem i bevidstheden og erstattes af tilsvarende positive. Et traume fylder så meget, at man ikke kan rumme det, og derfor spreder det sig overalt i kroppen. Ved hjælp af EMDR begynder det at samle sig i hjernen igen.
En psykolog fra RCF i Ålborg oplever, at det er en meget lille procentdel af klienterne, hvor man kan præcisere traumerne og arbejde dem i bund. Psykologens erfaring er, at de klienter, der ikke har særligt gode relationer og ressourcer og har været udsat for flere en et enkeltstående traume, har meget svært ved at profitere af EMDR. Det er altså de bedst fungerende klienter, som kan profitere af metoden. Der skal derfor et meget stort forarbejde til, at man kan komme langt. Det er derfor vigtigt, at terapeuten laver en grundig klinisk vurdering af, hvem klienten er, for at finde ud af, om vedkommende kan profitere af EMDR. Metoden kan være meget konfronterende, men hvis klienten kan holde til det, kan der ske en hurtig bearbejdning af traumet.

EMDR bør kun udføres af de terapeuter (oftest kliniske psykologer eller speciallæger i psykiatri med psykoterapeutisk erfaring), som er certificeret af EMDR Europe. Metoden er anbefalet som førstevalgsmetode bl.a. på en engelske NICE liste ligesom den danske sundhedsstyrelse har metoden som anerkendt som effektiv behandlingsform for PTSD sammen med fx. traumefokuseret KAT.

Somatic Experiencing (S.E.Terapi)
En terapeutisk metode, til at mindske og opløse stressreaktioner fra chok og traumer.
Metoden bygger på en fokuseret opmærksomhed på kropsfornemmelser , hvorved kroppens iboende helende ressourcer aktiveres, så der genetableres en balance i nervesystemet og opløser stressreaktionerne.
Terorien bag metoden er, at en traumatisk stressreaktion er en følge af et højt aktiveret nervesystem, hvor spænding og energi er spærret inde i kroppen hvorved der udvikles symptomer. Symptomer kan være kronisk træthed, migræne, PTSD symptomer, depression.
Det er ikke selv begivenheden, der udløser et traume, men personens reaktion på oplevelsen. Med SE®-metoden forsøger man at frigøre spænding fra de instinktive reaktioner, der er fastlåst i kroppen og ved en guided sanseproces understøtte nervesystemets naturlige bevægelse fra stress mod balance og ro.
Der findes dog ingen officiel forskning der underbygger terapiens effektivitet, men hovedprincipperne bag den er anerkendte og bruges også i andre terapiformer. Metoden er endvidere en af mange der anbefales i Regions SydDanmarks MTV-rapport.

Ursula Fürstenwald, der er psykolog i OASIS og arbejder med SE® metoden, skriver, at det kan være problematisk i starten at bruge SE® til klienter, som er stærkt traumatiserede. Dette skyldes, at det er svært for klienterne at få kontakt til kroppen, fordi den kropslige sansning nærmest er ophævet på grund af smerter, som er den eneste kropsfornemmelse, der fungerer. Det kan også være svært at holde opmærksomheden på kroppen, fordi den visuelle kanal er overstimuleret, og billederne vælter ind uafbrudt. Man skal derfor tilnærme sig de traumatiske erindringer med en stor forsigtighed og i et tempo, hvor nervesystemet holdes i ro. På OASIS arbejder de på at implementere metoden som et dagligt redskab i det terapeutiske arbejde. Dette skyldes blandt andet, at der er fokus på at genopdage klientens ressourcer, der som tidligere nævnt anses som en af de væsentlige forudsætninger for, at det terapeutiske arbejde med traumatiserede lykkes.

Farmakologisk med SSRI m.m.
Nyere forskning viser at SSRI-præparater kan have en vis effekt, men ved kronisk og kompleks ptsd er effekten dog tvivlsom eller næsten ikke tilstede. Antidepressiv medicin hjælper dog mod depressionssymptomer, angst, søvnproblemer og andre følgesymptomer. Der kan dog være adskillige bivirkninger forbundet med indtagelse af SSRI og lign. produkter. Se evt. MTV-rapport for yderligere information.

I forbindelse med medicinering er det vigtig af få afdækket og prioriteret den ptsd-ramtes problemer. Der kan opstå diverse komorbide lidelser i forbindelse med ptsd, men ptsd'en kan også udløse forskellige fysiske lidelser, ex. mavesyre, eksem, spændingshovedpine m.m.

Det er vigtigt at medicinere mod de fysiske lidelser i det omfang det er nødvendigt for på denne måde at kunne rette fokus på selve behandlingen af ptsd'en. det hjælper ikke at behandle ptsd, hvis patienten konstant generes af hovedpine eller for megen mavesyre.

Med hensyn til de komorbide lidelser skal disse prioriteres og medicineres i det omfang det er nødvendigt for at den ptsd-ramte kan få et tåleligt liv og dermed overskud til at gå aktivt ind i behandlingen af selve ptsd'en. Man må ikke medicinere i en sådan grad at det føles som om at yderligere behandling er overflødig, da medicinen aldrig vil kurere ptsd'en.



Medikamentel behandling med antidepressiver (SSRI, evt. TCA)
Kan være aktuelt, ikke kun hvis patienten har udviklet depression
Ser ud til at reducere tilbagefald, hvilket indikerer at behandlingen måske bør pågå over længere tid, f.eks. 1 år
Benzodiazepiner?
Bør undgås med undtagelse i den akutte fase efter traumet, hvor de kan have en beskyttende effekt
Senere medfører de en betydelig tilvænningsrisiko og kan hindre mulighederne for læring og behandling
Søvnbesvær
Ved urolig eller forkortet søvn kan små doser af et sedativt antidepressivum benyttes
Indsovningsproblemer i den akutte fase kan med fordel behandles med zolpidem eller lignende stof


Yderligere terapiformer og supplerende metoder.

Her finder du en række behandlingsformer der af nogle behandlere hævdes at have effekt på ptsd/traumer. Fælles for dem er at der ikke for nuværende er den fornødne dokumentation for deres virkning, at de ikke er omfattet af de anbefalinger der kommer fra mere officiel side eller at de ikke betragtes som en decideret behandling men mere som et supplement til anden yderligere behanling.

At disse behandlinger/terapiformer ikke er omfattet af anbefalingerne fra officiel side, kan skyldes mange ting. Det er ikke nødvendigvis pga. manglende effekt, men kan også skyldes manglende forskning i effekten. Nogle af terapiformerne er meget anvendte i andre lande uden at have vundet indpas i behandlerkredse herhjemme. Andre er ganske anerkendte og virksomme terapiformer, men har måske bare ikke vundet indpas indenfor behandlingen af PTSD endnu. Så er der terapiformer der måske ikke bør stå alene, men mere kan være et godt supplement til en mere "anerkendt" behandling. Ja og så er der jo dem der måske slet ikke har nogen effekt, men blot hævder at have det. Listen er på heller ingen måder udtømmende. Der findes rigtig mange metoder og terapiformer. Mange af dem er nye og selvstændige, andre er "bare" viderudviklinger af eksisterende terapiformer.

Så at terapiformerne er nævnt her er ikke en anbefaling af disse. Det er udelukkende ment som information og evt. inspiration. Men tag en rundtur og døm selv......


Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
ACT er en accept- og eksponeringsbaseret behandlingsform, som er forankret i den nyeste psykologiske forskning. Med ACT arbejdes der hen imod at udvikle psykologisk fleksibilitet, så man bliver i stand til at udleve vigtige personlige værdier frem for at befinde sig i en uendelig kamp mod sine egne negative tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Mindfulness er en vigtig del af ACT. Evnen til at være i kontakt med nuet trænes, fordi det er en vigtig proces i udviklingen af psykologisk fleksibilitet. ACT handler om at tage imod det, som livet tilbyder, og peger på en vej ud af lidelse ved at rette fokus på det, som virkelig betyder noget i ens liv.

ACT er en behandlingsform, der anvendes på tværs af mange symptombilleder som f.eks. angst, OCD, PTSD, depression, misbrug, kroniske smerter og spiseforstyrrelser. Men frem for alt er ACT en særlig måde at være i verden på og som sådan til gavn og inspiration for alle mennesker.


Akupunktur
En undersøgelse fra 2007 af Mike Hoolifield sammenholder akupunktur med kognitiv terapi på en gruppe på 73 personer. Akupunktur viser sig i denne udersøgelse at have lige så god effekt som terapien.

Læs mere under NADA - akupunktur.


BAT (Body Awareness Therapy)
Der er fundet overbevisende resultater i en undersøgelse med BAT (Body Awareness Therapy) som tillæg
til sædvanlig behandling. Ud over forbedret kropsbevidsthed, søvn og fysiske coping-ressourcer, var der forbedringer
i forhold til bl.a. kropslig stabilitet og balance, vejrtrækning, muskelspænding, psykiske symptomer, fysisk coping og self-efficacy.
Body Awareness Therapy kan især bruges til patienter med diffuse, tilbagevendende problemer med muskel-skelet-systemet som eksempelvis langvarige smertetilstande, belastningslidelser og psykosomatiske symptomer. B-BAT kan desuden bruges til patienter med behov for udvikling af de sansemotoriske funktioner og til patienter indenfor det psykiatriske område.
Fysioterapeuter kan få en specialistuddannelse, der gør dem kompetente til at deltage i behandlingen af PTSD. Uddannelsen hedder "Speciale i psykiatrisk og psykosomatisk fysioterapi"
Desværre er der meget få undersøgelser af anvendelsen af Fysioterapi i forbindelse med PTSD og af dem der foreligger er det som sagt BAT, der har vist de mest overbevisende resultater.


Body Dynamic' s choktraumeterapi
Det har ikke været muligt at finde noget sagligt eller relevant materiale om denne terapiform. Men det virker til at være en terapiform der er inspireret at Somatic Experience.


DAT- Dialektisk Adfærdsterapi
DAT (Dialektisk Adfærds Terapi) er en metode til at hjælpe selvmordstruede klienter og mennesker med en borderline personlighedsforstyrrelse med at håndtere den udtalte emotionelle ustabilitet, tendensen til impulsstyret adfærd, identitetsforvirringen, de intense og ustabile forhold til andre samt den selvdestruktive adfærd. DAT ruster klienterne til at kunne handle i egen interesse, være udømmende til stede i nuet og ved hjælp af dialektikken i terapien skabe meningsfuldhed og glæde samt opnå en rigere og mere nuanceret opfattelse af eget liv DAT er udbredt i behandling af Borderline, men bruges også i tilfælde med svært traumatiserede PTSD-ramte.

TFT - Tankefeltterapi
Tankefeltterapi er oprindeligt udviklet af den amerikanske psykolog Roger Callahan. Ifølge hans metode skal man banke forskellige algoritmer (rækkerfølger) af meridianpunkter afhængig af diagnosen. Dvs. fobi har sin rækkefølge, angst har en anden og så videre. Dvs. for at kunne løse problemet skal man kunne stille en rigtig diagnose. Iøvrigt mener han at ca. 60% af de problemstillinger man løber ind i kan løse med algortimen for traumer.

Det har ikke været muligt at finde noget videnskabeligt materiale der understøtter denne terapiform.

EFT - Emotionel FrihedsTeknik (Emotional Freedom Techniques)
Emotionel friheds teknik er videreudviklet fra TFT, af en af Roger Callahans elever, Gary Craig. I EFT anvender man en standard sekvens der indeholder alle punkter - dvs alle punkter bankes i samme rækkefølge uanset hvad problemet er. Banketeknikken kombineres med brugen af bekræftelser, som f.eks.: "Selv om jeg er så bange for edderkopper så elsker og accepterer jeg mig selv helt og fuldt".

Det har ikke været muligt at finde noget videnskabeligt materiale der understøtter denne terapiform.


Tapping
En variation over de 2 ovenstående. Kendes måske også som Aku-bank, aku-psyk, meridian tapping og flere andre.


Fysioterapi (Psykiatrisk Fysioterapi)
Fysioterapeuter kan få en specialistuddannelse, der gør dem kompetente til at deltage i behandlingen af PTSD. Uddannelsen hedder "Speciale i psykiatrisk og psykosomatisk fysioterapi"
På baggrund af en kropsundersøgelse og en funktionsvurdering behandler fysioterapeuten procesorienteret med fokus på patientens/klientens kropslige refleksion hvorved patientens/klientens selvindsigt og handlemuligheder øges, og der skabes autonomi og bedre funktionsevne.
Fysioterapeuten benytter sig i behandlingen af specifikke metoder fra psykiatrisk og psykosomatisk fysioterapi, såvel som metoder indenfor almen fysioterapeutisk praksis.

Heste- og rideterapi
I hesteassisteret psykoterapi bruges hesten som katalysator. Det er en dynamisk måde at arbejde med både personlig udvikling og mere specifikke problemstillinger som f.eks. angst, depression, personlig stress, posttraumatisk stress og andre personlige kriser i forbindelse med alvorlig sygdom, skilsmisse, dødfald og andre alvorlige traumer som truer dit liv.

Terapien giver dig oplevelsen af at være nærværende, - at mærke dig selv, - at arbejde med dine sanser og følelser, - at mærke dine omgivelser og - at sætte grænser.

Den bevægelighed terapien er bygget op omkring medvirker til at løsne op for alvorlige traumer, som hidtil har forringet din livskvalitet eller direkte bremset dig i din udvikling.
Du får her mulighed for at handle dig ud af fastfrosne traumer og komme videre i dit liv. Mærke at du har kontrollen over dit liv.



Hypnoterapi
Terapiform, hvor man bringes i en trancelignende tilstand for at terapeuten bedre kan "få adgang" til dybereliggende følelser og evt. traumer. Under den trancelignende tilstand kan disse følelser og traumer så bearbejdes og man kan efterfølgende viderbehandle med samtaleterapi i vågen tilstand.
Der findes dog ingen officiel forskning der underbygger terapiens effektivitet.

Instinktbaseret Chokforløsning
Instinktbaseret Chokforløsning er en metode til at behandle traumer ved at fokusere på kropslige fornemmelser, og dermed delvis forbundne fortrængte erindringer. Derved sættes kroppens selvregulerende processer i gang, så kroppen/psyken kan genfinde sin naturlige balance og komme ud af spændingstilstanden. Denne metode tager afsæt i en integreret biologisk-fysiologisk-psykologisk forståelse af den menneskelige psykes funktion, først og fremmest baseret på Peter Levins, Wilhelm Reichs, Alexander Lowens, J.C. Pierrakos arbejde.
Det har ikke været muligt at finde noget videnskabeligt materiale om denne terapiform og den synes ikke særligt udbredt.


Kunstterapi
På RCF i Ålborg har de blandt andet indført bevægelses- og kunstterapi, som de har kørt i ca. et år, og som foregår i grupper på fire-otte deltagere. Det er et gruppetilbud, som henvender sig til kvinder. Formålet er at give kvinderne mulighed for at udtrykke sig på andre måder end gennem somatisering. Kvinderne mødes en gang om ugen, hvor der først er en time fysioterapi med afspænding og kropslige øvelser og derefter halvanden time kunstterapi. Der er altid en sammenhæng mellem det, fysioterapeuten kropsligt sætter i gang, og det, kunst-terapeuten arbejder med psykisk. De har for eksempel over flere gange arbejdet med grænser og relationer. Her lavede de grænseøvelser hos fysioterapeuten, hvor de med et langt reb skulle finde ud af, hvor tæt de kunne holde ud af være på andre mennesker, og hvor langt de kunne holde til at være fra hinanden. Efterfølgende lavede de for eksempel lerfigurer. Her skulle klienterne igen prøve at finde ud af, hvor de ville placere deres figur i forhold til de
andres. På den måde kan man arbejde med grænser både gennem kroppen og psyken. En psykolog fra RCF fortæller, at fordelen ved kunstterapi er, at underbevidstheden kommer meget i tale, og at klienterne ofte viser mere af sig selv gennem for eksempel tegninger, end ved samtale. Tegningen eller figuren bliver et fælles tredje, som terapeut og klient kan tale om. På den måde kommer traumet lidt på afstand, og det virker knap så konfronterende som almindelig terapi. Hvis terapeuten starter med at lade traumet være ikke-personligt ved at tale om figuren eller tegningen, kan man langsomt bevæge sig tættere på personen. Psykologens erfaring er, at der på den måde bliver talt og åbnet op for rigtigt meget.


Massage
Massage kan medvirke til at lindre de spændinger der opstår i kroppen, når denne er i "alarmberedskab". Massage virker måske ikke direkte på ptsd, men en lang række studier påviser en god effekt mod angst og også en effekt mod depression.
Formen og hyppigheden af massagen er ikke så afgørende for effekten. Bare det, at der blev etableret et rum for fysisk intimitet har en effekt på især angst. Alene mindskelsen af de spændinger og smertetilstande der kan opstå i forbindelse med ptsd, kan medvirke til yderligere overskud og velvære i dagligdagen og dermed fremme de øvrige behandlinger.


Meditation/yoga
Læs under Mindfulness.


Mentaliseringsbaseret terapi
Se Traumefokuserende mentaliseringsbaseret terapi



Mindfulness (Meditation/Yoga)
Den kognitive retning er i konstant udvikling. Fra den oprindelige skinnerianske adfærdsterapi, som typisk rettede sig mod klientens symptomer, til den anden bølge af kognitiv af adfærdsterapi (CBT), der som beskrevet ovenfor tager udgangspunkt i klientens tænkning. Den tredje bølge inkluderer mindfulness træning som en central del af behandlingen, og metodisk retter den sig mod en grundlæggende ændring af klientens relation til egne tanker, følelser og fysiske fornemmelser. Inden for denne tredje kognitive bølge findes blandt andet også ACT (Acceptance and Commitment Therapy), som vil blive beskrevet nedenfor. I den forbindelse er der opstået kritik mod, at man i den kognitive adfærdsterapi arbejder med forkerte og urealistiske tanker, som skal bekæmpes via nogle værktøjer. Den nye kognitive bølge har et andet udgangspunkt. Her skal man ikke bekæmpe og ændre forstyrrende tanker, som anses som forkerte. Man skal i stedet acceptere dem som en del af tilværelsen og derigennem forsøge at lave specifikke forandringer i sin tilværelse. Man skal altså forholde sig til de tanker, følelser og kropslige fornemmelser, der er, på en anden måde, end man har gjort tidligere.

En vigtig pointe i mindfulness teori er, at psykisk sundhed og velvære ikke er afhængig af tankernes indhold, men af selve forholdet til tankerne. Det handler derfor om at træne relationen til tankerne: “Mindfulness betyder, at man er opmærksom på en særlig måde: med vilje, i nuet og uden at bedømme”. (Sennels og Buschardt, 2008)
Det vil sige, at klienten skal beskrive bevidsthedsindholdet lige nu og her uden at vurdere det. Personen skal trænes i at møde bevidsthedsindholdet med nærvær for at opnå en følelse af en større grad af mental frihed til at reagere konstruktivt, når vedkommende oplever forstyrrende tanker eller følelser. Effekten af mindfulness viser sig ved, at klienten bliver bedre til at opdage negative forstyrrelser, før symptomerne vokser sig store. Man trænes altså i at håndtere forstyrrende følelser konstruktivt ved at blive bevidst om, når følelsen opstår. Derved bliver psykens evne til at håndtere og kontrollere kognitive processer forbedret. Dette indebærer initiativtagning, planlægning, opmærksomhedsstyring og sortering af sanseindtryk. (Sennels og Buschardt, 2008)
Opmærksomhedsbaseret psykoterapi er kendetegnet ved, at der direkte undervises i mindfulness metoder. Det kan være for eksempel opmærksomhedstræning med fokus på åndedreæt, opmærksomhed til forskellige kropsområder mv. Denne orientering i forhold til det aktuelle øjeblik trænes i forskellige sammenhænge, ved for eksempel siddende meditation, gående, liggende, yogaøvelser og dagligdagsaktiviteter. Det er nogle meget strukturerende programmer. Stephen Mathiasen fra OASIS skriver, at der arbejdes på at udvikle flere programmer, der inkluderer metoden. (Mathiasen, 2007)

Musikterapi
I musikterapi anvendes der musik og samtale, og forløbet kan foregå individuelt eller i grupper. Udgangspunktet er, at musikken giver mulighed for at skabe kontakt og fastholde kommunikation. Kliniske undersøgelser har vist, at musik påvirker vores hormonsystem og det ufrivillige nervesystem, som styrer åndedræt og hjertefrekvens
og påvirker kroppens hormonregulering ved stress. Endvidere dæmper musikken angst og forbedrer søvnkvaliteten. Musikterapeut Marianne Badstue fra Dansk Flygtningehjælp har gode erfaringer med at bruge musikterapi over for familier og børn. Hun bruger en receptiv eller aktiv metode. Ved en receptiv metode lytter
klienten til udvalgt musik, som har en positiv indflydelse på åndedrættet, og som kan stabilisere traumatiserende erindringer, som ellers er fortrængt. I starten af forløbet kan det være svært at holde koncentrationen til at lytte til musik i mere end to-tre minutter, men senere i forløbet kan klienterne ofte lytte i 20-45 minutter. For familier
kan musiklytningen blive en ny samværsform, hvor de kan slappe af og være sammen på en god måde. I den aktive metode er klienterne selv medspillere. Det indebærer en improvisation, at de spiller komponeret musik eller skriver sange. For at hjælpe med at fastholde de billeder, der kan komme frem gennem musikken, anvender hun ofte tegning og dialog både i familie- og børneterapi. Erfaringerne med musikterapi er, at det har en positiv effekt på nogle af de problemstillinger, der forbinder sig med PTSD. Marianne Badstue vurderer, at flygtningene

NADA - akupunktur (National Acupuncture Detoxification Association)
NADA-behandling er tænkt både som en hjælp i abstinensbehandling og ved psykiske problemer som PTSD, søvnproblemer, angst, aggressive impulser, m.m. men også som en metode, som fremmer recovery og understøtter psykoterapeutisk arbejde og indsigt.
NADA-metoden er beregnet til at fungere i et samspil med anden behandling. Selvom metoden kan bruges ved f.eks. akut angst, stoftrang eller uro, virker NADA-behandling bedst over et længere tidsrum sammen med f.eks. psykologisk bistand eller recovery-arbejde. NADA er således også en metode, som gør anden behandling bedre.
Der er kun enkelte "officielle" resultater der understøtter behandlingens effekt overfor PTSD, men metoden bruges så mange steder i offentlig regi, at den vel sagtens kan betragtes som en anerkendt behandling overfor mange af de symptomer, der opstår i kølvandet på ptsd.

Narrativ terapi
Narrativ terapi kan ses som et forsøg på etablere et alternativ til andre terapiformer ved at koble post-strukturalistiske ideer og terapeutisk praksis. Ideen er, at mennesket konstruerer, hvem det er, gennem fortællinger. Fortællinger er således identitetsskabende. Vi har typisk en dominerende fortælling, som er et produkt af vores kulturelle og sociale baggrund samt den socialisering, vi har gennemgået. Fortællinger om os selv er betinget af den kontekst, vi befinder os i. Når en klient fortæller sin historie til terapeuten, vil fortællingen typisk være domineret af sygdomssymptomer, og denne stilles der en diagnose ud fra. Marianne Østerskov fra
Videncenter for Transkulturel Psykiatri mener, at man går glip af vigtigt information om en person, hvis man kun fokuserer på symptomfortællingen. I stedet bør man åbne op for en bredere tilgang til klienten ved at spørge ind til klientens liv før den traumatiske begivenhed og på den måde få en bredere forståelse af klienten og afdække vedkommendes ressourcer. På den måde kan man tale om noget andet end sygdomssymptomer, og ressourcer kan i stedet danne udgangspunktet for klientens fortælling og dermed også identitet. (Jerlang, 2006)

Grundtanken i narrativ terapi er, at der er forskel på personen og problemet. Man arbejder derfor med en eksternalisering af problemerne, i modsætning til en internalisering som for eksempel er grundtanken i den kognitive adfærdsterapi. Personen er for eksempel ikke traumatiseret, men det er traumet, der har fat i
personen. Terapeuten kan spørge: ”Når traumet kommer til dig, hvad gør du så?”. På den måde signalerer terapeuten over for klienten, at det ikke er vedkommende selv, der er problemet, men selve traumet. Problemer skal opfattes som selvstændige størrelser med egne intentioner, der invaderer og ofte overtager menneskers liv. Men traumet er ikke hele personens identitet. Det er en central antagelse i narrativ terapi, at livet anses som multihistorielt, og at der altid kan fortælles andre historier om en persons identitet, end eksempelvis den historie, som traumet påfører en. Formålet med terapien er ikke at løse menneskers problemer, men derimod at give adgang til menneskers foretrukne historier. (Holmgren, 2008)



Psykodynamisk psykoterapi
Centralt i psykodynamisk teori er forståelsen af den tidlige barndoms betydning for den videre udvikling. Den tager udgangspunkt i Freuds hypoteser om det ubevidste og det helbredende ved gennem samtale at undersøge de livsmønstre, som vi har lært gennem livet, og som fortsat præger vore tanker, følelser og handlinger.
Personens oplevelser og de hertil knyttede følelser er det centrale omdrejningspunkt. Erindringen om oplevelserne vil altid være fortolkende, og det er terapeutens opgave at finde ud af, hvad der ligger til grund for de specifikke fortolkninger. I en psykodynamisk tilgang til behandling er fokus rettet mod en ubevidst repræsentation af de traumatiske begivenheder og deres tilknytning til andre livsbegivenheder.
Terapeuten og klienten arbejder derfor med at finde forbindelseslinier mellem tanker, følelser og begivenheder i klientens liv. Hensigten med samtalen er blandt andet, at klienten bliver bedre til at beskrive og forstå sine egne tanker, følelser og adfærd. Hensigten er også, at klienten får indsigt i, hvad der ligger til grund for bestemte
reaktioner. Genfortælling af den traumatiske oplevelse samt reformulering af oplevelsen er central i denne terapiform. På denne måde kan traumet gøres til en del af fortiden.

CETT har udarbejdet rapporten ”Psykologisk behandling, grundlag, metode og effekt (MTV) Det teoretiske grundlag for det psykoterapeutiske arbejde og klassifikation af klientgruppen ved CETT.”
Her er der beskrevet anvendelige metoder, som overordnet har sit faglige udspring i moderne psykodynamisk teori og praksis, i tilknytningsforskning samt i moderne neurobiologisk forskning. Det betyder, at måden at håndtere traumatiserende hændelser på rent psykisk er nært forbundet med tidligt indlærte måder at håndtere stress på. Mennesker reagerer forskelligt på de samme stimuli, og der er derfor stor variation i, hvordan et påført
traume kommer til udtryk, og dermed er der også variation i den psykologiske intervention. (Sørensen, 2007)

Traumefokuserende mentaliseringsbaseret terapi
Behandling hvor der med udgangspunkt i traumet fokuseres på symptomernes og problemernes betydning og mening, på følelser, intentioner, behov, ønsker og motiver

Der er faktorer der øge sårbarheden overfor at udvikle ptsd. Men der er også faktorer der kan mindske sårbarheden. ex. "robusthed" - det vil sige evnen til at håndtere stress og belastning. Herunder kommer "evnen til at mentalisere"

At mentalisere vil, i denne sammenhæng, betyde at give mening til vore egne og andres handlinger. At blive i stand til at distancere os fra vores følelsesmæssige sind og placere mere rationelle, klare tanker og idéer om vores tidligere oplevelser i forgrunden.Dette vil give mere mening til éns følelsesmæssige oplevelse og gøre én mindre tilbøjelig til selvbebrejdelse og dermed øge robustheden.

Denne terapiform er anbefalet i MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering) fra Region SydDanmark.



TRE - Trauma Releasing Exercises
En række fysiske øvelser, der sætter gang i kroppens selvhelbredende processer og løser op for, hvad der kan være af blokeret energi i kroppen efter eksempelvis trafikuheld, stress, overgreb, dødsfald, tortur eller andre chokerende hændelser.

Kilde.: Traume.dk m.fl.
Landsforeningen for PTSD i Danmark  | info@ptsdidanmark.dk