Har du et familiemedlem, som har været ude for et traume og lider af PTSD, så får du her nogle gode råd til, hvordan du kan være pårørende på en konstruktiv måde.

Der kan være mange årsager til, at familiemedlemmet lider af PTSD. Det kan være, at vedkommende er tidligere soldat og har oplevet nogle grimme ting i krig. Det kan være, at personen er blevet udsat for et voldeligt overfald eller et seksuelt overgreb. PTSD kan også komme i kølvandet på en trafikulykke, jordskælv, et dødsfald eller andre voldsomme begivenheder, hvor en person har fået et traume, som piner vedkommende.

Som pårørende er det bedst, hvis du kan være omsorgsfuld og lyttende. En person med PTSD har brug for at kunne føle sig tryg. Det er ikke dit job at ”redde” en person med PTSD, men du kan måske foreslå ham eller hende at gå i terapi eller melde sig ind i en gruppe med andre PTSD-ramte for at få noget professionel hjælp til at komme ud af den pinefulde situation, som det er at lide af PTSD.

Folk, der er ramt af PTSD, har ofte en undvigende adfærd, og de kan f.eks. udvikle angst, socialfobi og depression. Det kan derfor være rigtig svært for dem at ”tage sig sammen” og søge hjælp. Ofte skal de tage et længere tilløb, før de får henvendt sig til deres egen praktiserende læge eller søger professionel psykologhjælp. Nogle PTSD-ramte får beroligende medicin for at kunne sove, eller de får antidepressiver, fordi de lider af depression. Her nytter det ikke noget, at du som pårørende dømmer dem, eller siger, at nu må de tage sig sammen og komme videre. PTSD-ramte har brug for masser af forståelse og omsorg. Skældud og kritik fra pårørende har ingen gavnlig effekt. PTSD-ramte har brug for pårørende, som støtter dem i processen og lytter og giver omsorg.

Hvis det er dit barn, som er ramt af PTSD, skal du være ekstra opmærksom på, om barnet isolerer sig på sit værelse. Hvis barnet bliver ved med at trække sig fra sociale interaktioner med andre, eller reagerer voldsomt eller negativt på f.eks. høje lyde, eller på andre måder viser sin utryghed, så er det vigtigt, at barnet får professionel psykologhjælp.

Som pårørende kan det til tider være energikrævende at være i familie med én, som lider af PTSD, og der kan være en tendens til, at du er så fokuseret på ene person, at du glemmer dig selv eller de andre i familien. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du også passer på dig selv og mærker efter, hvor dine grænser går. Du kan f.eks. dele dine tanker og følelser med andre pårørende i en pårørende-gruppe, så du ikke føler, at du står helt alene med udfordringerne. En anden måde at lade batterierne op på kan være at købe et par gode viking vandrestøvler og gå en tur i den dejlige natur. Måske kan du lokke dit PTSD-ramte familiemedlem med, så I begge to kan få en rar fælles oplevelse.

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *