Viden om PTSD / PTSD og Børn
PTSD og Børn
 
 

Når et barn ikke trives godt, kan det være svært at finde ud af, hvad der skyldes henholdsvis traumatisering, sociale omstændigheder eller kulturelle forskelligheder. Da børn reagerer forskelligt, kan man ikke sige, at en bestemt adfærd  tyder på, at barnet har været udsat for traumatiske oplevelser. Visse symptomer kan dog være med til at rette ens opmærksomhed mod eventuelle traumer. Neden for listes en række symptomer.

Overordnet set er de psykiske traumer ens for børn og voksne. Forskellen er at barnet, også afhængig af dets alder og udviklingstrin, giver udtryk for symptomerne på andre måder end den voksne. Under traumatiske omstændigheder påvirkes barnet særligt kraftigt af det, det ser, hører, hvad det rører ved, og hvilke lugte- og sanseindtryk, det får. De stærke sanseindtryk indvirker på hele barnets psykiske funktion i længere tid.
Nogle børn viser få symptomer, mens svært traumatiserede børn har så kraftige symptomer, at de får diagnosen posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD-diagnosen). Når tilstanden ikke klinger af i løbet af den første måned efter den traumatiske hændelse, vil dette ofte være tilfældet. .

Nogle typiske symptomer er:
Øget stress
Efter en traumatisk oplevelse kan barnet være i permanent alarmberedskab, og det reagerer som om faren kan vende tilbage, hvad øjeblik det skal være. Symptomerne kan være desorganiseret og urolig adfærd, koncentrationsbesvær eller søvnproblemer.

Genoplevelsesadfærd
Barnet kan opleve gentagende, invaderende og belastende erindringer i form af billeder, tanker med mere. Det er tit, når barnet skal sove, at erindringerne dukker op. Barnet vil ikke have at:

lyset slukkes
døren lukkes
eller forældrene forlader værelset.
Barnet er bange for at falde i søvn, fordi erindringer trænger ind i drømmene og giver mareridt.

Et symptom på genoplevelsen kan også være, at barnet igen og igen fortæller om det skete, på en måde der tyder på, at det tvangsmæssigt søger at få kontrol over sin egen angst .
Mindre børn kan tvangspræget repetere visse legesekvenser, der direkte eller indirekte omhandler det, der er sket. Det kaldes den monotone leg .
I den traumatiske leg , hvor temaer eller aspekter ved traumet udtrykkes, kan barnet ikke distancere sig fra det skete. Denne manglende distance opstår, både fordi barnet ikke kan indtage en anden rolle end sin egen, og fordi barnet gentager den traumatiske hændelse. Angsten vokser, fordi barnet sidder fast i den traumatiske oplevelse frem for at bearbejde den.

Undgåelsesadfærd
Barnet undlader meget ofte at fortælle om traumesymptomer, blandt andet  fordi det at tale om det hændte gør erindringerne mere nærværende. Hvis der fx er tale om tab af nære familiemedlemmer, så vil barnet undgå at tænke på det skete. Herved gøres barnets sorgproces vanskeligere, fordi tanker om tabet bringer traumatiske erindringer frem.
Når barnet  forsøger at undgå aktiviteter og situationer, der minder om det skete, kan det betyde, at barnet enten undgår bestemte lege, eller det kan trække sig bort fra andre menneseker.

Flashbacks
Der kan forekomme flashbacks, hvor erindringer fra episoder i fortiden, dukker op i nutiden. Det er dog usikkert,  hvilken alder man skal have, for at kunne opleve flashbacks, da denne evne forudsætter en vis grad af neurologisk modenhed. Unge mennesker kan dog opleve dem (Yule & Williams, Journal of Traumatic Stress, 3, 1990).

Fremtidspessimisme
Nogle undersøgelser viser, at nogle flygtningebørn præges af en fremtidspessimisme – de har mistet troen på, at de kan få et godt liv (Montgommery, 2000). En god illustration af symptomet er, når en traumatiseret 10-årig på sin fødselsdag, da talen falder på runde fødselsdage, siger, at han ikke forventer at blive 20 år.

Langvarige skader
Fordi traumer i barndommen kan have indvirkning på en række aspekter ved barnets udvikling (Dyregrov 1997), er det overordentligt vigtigt at være opmærksom på traumatiserede flygtningebørn. Traumer kan fx påvirke barnets:

*personlighed og karakterudvikling
*syn på tilværelsen
*fremtidspessimisme
*forhold til andre mennesker
*moralopfattelse
*biologiske udvikling
*regulering af følelser
*selvopfattelse, selvtillid
*mestringsevne
*indlæringskapacitet
*erhvervsvalg, erhvervsfunktioner
*fremtidig forældreevne

Listen understreger hvor vigtigt det er, at være opmærksom på og tilbyde maksimal støtte til de særligt belastede, primært traumatiserede børn, hvad enten de gør opmærksom på sig selv, eller de forsøger at falde i ét med tapetet.



Kilder
Eva Malte, psykolog
Grete Svendsen, socialrådgiver
Landsforeningen for PTSD i Danmark  | info@ptsdidanmark.dk