Vi har alle hørt, at motion er godt, når man gerne vil forbedre sit fysiske helbred og forebygge fysiske sygdomme. Men motion har også en gavnlig effekt på psyken og kan mindske angst og depression, viser forskning. Undersøgelser viser desuden, at motion virker stress-reducerende, og den fysiske aktivitet betyder også, at man sover bedre om natten.
Motion reducerer stress
Enhver, der har prøvet at være stresset, ved, at det kan hjælpe at trække i træningstøjet og løbe en tur eller tage hen i motionscentret. Den fysiske aktivitet betyder, at man er dejlig afslappet bagefter og føler sig mindre stresset. Måske får man endda også løst nogle udfordringer, som man tumler med, når man løber eller går en tur. Har man i længere tid lidt af PTSD, så har man måske gemt sin træningstøj så langt væk, at man ikke længere kan huske, hvor det er. Eller man skal købe nyt træningstøj, som passer til den nye motionsform. Man skal man også ud og købe nyt træningsudstyr, så man kan komme i bedre form og få mere energi i hverdagen. Psykisk vil man så også komme mere i balance og få det bedre.
Moderat motion anbefales
Mange, som lider af PTSD, døjer blandt andet med angst og depression, eller de kan have svært ved at sove om natten. Derfor vil det have en positiv effekt på mange PTSD-ramte, at de dyrker en eller anden form for moderat motion, lyder anbefalingen fra. Moderat motion kan f.eks. være en løbetur, svømning, gåture eller lignende. Det er dog vigtigt, at man tager sin læge med på råd, før man kaster sig ud i at motionere. Ofte er 10-30 minutters motion nok til at få en god effekt. Man behøver dermed ikke at træne fysisk hårdt i lang tid for at få en gavnlig virkning.
Start med 10-15 minutters motion
Det kan måske føles som en kamp at komme i gang med at motionere. Mange PTSD-ramte er meget trætte eller depressive, og det kan være svært at stå op og komme i gang med motion. Angst kan også gøre det problematisk at komme ud af døren. Der er ingen grund til at overdrive eller presse sig selv så hårdt, at det føles ubehageligt, eller man får det endnu dårligere. Men hvis man starter ud med 10-15 minutters motion om dagen, så kan man gradvist øge det til 30 minutter om dagen. Og de fleste, som lider af PTSD vil få det bedre og opleve, at f.eks. den nedtrykthed de føler, hvis de har en depression, reduceres eller forsvinder, når de dyrker motion. Motion kan være et udmærket supplement til den øvrige behandling man får med medicin og samtaleterapi.