Skolebørn i alderen 7-12 år vil udvise forskellige efterreaktioner i kølvandet på en traumatisk oplevelse.
Fysiske traumer
Det er voldsomt for et barn at blive udsat for et fysisk traume. Det er derfor vigtigt, at forældre og plejepersonale på f.eks. hospitaler forstår, hvordan de kan støtte børn med fysiske traumer og dermed imødekomme barnets reaktioner.
Angst for adskillelse
Almindelige psykiske reaktioner efter en traumatisk hændelse kan være angst for adskillelse. Barnet kan f.eks. nægte at gå i skole, eller barnet kan protestere, når forældrene vil gå ud ad døren for at tage på arbejde.
Uselvstændighed
>Skolebarnet kan også give udtryk for sin utryghed ved at opføre sig uselvstændigt for at påkalde sig forældrenes opmærksomhed. Nogle skolebørn begynder at tisse i sengen. Ting, som barnet normalt kan klare selv, skal det pludseligt have hjælp til.
Svingende humør og koncentrationsbesvær
Skolebarnets humør kan blive ustabilt, og det kan få let til vrede, frustration eller irritation. Barnet kan have flere konflikter end normalt med kammerater, forældre, søskende osv. Skolebarnet kan også få svært ved at koncentrere sig i skolen, være træt eller distræt.
Dramatiserer traumet
Barnet kan i en periode være så optaget af traumet, at det leger eller tegner scener fra den traumatiske begivenhed. På den måde forsøger barnet at bearbejde oplevelsen.