PTSD ødelægger hverdagen for flere og flere danskere, og der er tale om en grusom sygdom, som kan skabe angst, stress og depression. Men hvad er PTSD, og hvordan kan det blive stoppet og behandlet i tide?

Hvad er PTSD?

Ifølge Netdoktoren er PTSD en psykisk lidelse, som ofte er forbundet med en form for traume. Der er tale om en forkortelse af det engelske udtryk Posttraumatic Stress Disorder, som kan oversættes til posttraumatisk stresslidelse på dansk.

Der er egentligt ikke tale om en depression, men PTSD forveksles ofte med det at have en depression, da det ofte kan føre til en depression. Men i første omgang får de fleste personer PTSD, når de været med i en traumatisk oplevelse enten som vidne eller som offer.

Det kan fx være voldtægt, overfald, en bilulykke, ildebrand, røveri, terrorangreb, krig eller andre traumatiske oplevelser. Det kan skam også være forbundet med dagligdagen, og der findes eksempler på personer, som kan opleve problemer med at passe sine tænder https://www.sunstargum.com/dk/ og at gå til tandlægen på grund af tandlægeskræk efter en traumatisk oplevelse.

Hvor mange har PTSD i Danmark?

Ifølge en undersøgelse af Wittchen i 2011 har ca. to procent af den europæiske befolkning PTSD. Det lyder måske ikke af meget, men når du regner på det, er det faktisk en del. Der bor ca. 740 millioner personer i Europa, hvilket betyder at ca. 15 millioner europæere lider af PTSD.

Der er dog muligvis flere personer, som desværre lider af PTSD. Der er tale om en sygdom, som let bliver overset, og som først bliver behandlet, når patienten opsøger behandling for problemer med søvn, depression eller angst.

Hvad er symptomerne på PTSD?

Derfor er det vigtigt at kende til PTSD-symptomerne, så du selv kan søge behandling i tide, samt at du kan lægge mærke til, hvis din familie eller venner lider af den ubehagelige sygdom. Et af de primære symptomer er enten mareridt eller flash-backs, hvor patienten genoplever den traumatiske oplevelse.

Derudover kan patienten også opleve en enorm trang til at undgå at blive påmindet om den traumatiske hændelse, og derfor kan han/hun forsøge at undgå film, tv-serier, tv-programmer eller betydelige datoer, som kan minde personen om det hele.

Hvordan behandles PTSD?

Det handler først og fremmest om at få PTSD-offeret til at føle sig tryg. Dette gælder både den generelle hverdag, og når det kommer til selve behandlingen. Der findes endnu ikke én bestemt behandling til PTSD, men der findes flere forskellige metoder.

Nogle patienter formår at blive behandlet med kognitiv terapi, mens andre har det bedre med enten eksponeringsterapi eller gruppeterapi. Generelt handler det om at arbejde med de faktorer, som får symptomerne til at forværre sig.

shuttle-dark