I følge ICD-10, som er et diagnosesystem til klassifikation af sygdomme, som er udviklet af verdenssundshedorganisationen WHO, skal den udløsende hændelse, som forårsager PTSD, være en “exceptionel svær belastning af katastrofekarakter, som vil medføre symptomer hos næsten alle”. Det amerikanske diagnosesystem DSM-5 stiller krav om, at hændelsen, at der skal være tale om truende død, seksuelt overfald eller en alvorlig ulykke, som man enten selv bliver udsat for eller er vidne til.
Diagnosen må ikke anvendes ved reaktioner på hændelser, som er mindre alvorlige, og symptomerne skal have udvik
let sig inden for en periode på 6 måneder efter den voldsomme, traumatiske hændelse. Det er vigtigt, at lægen er opmærksom på, om personen samtidig også lider af en depression, da det ses hos cirka 50 procent hos de personer, som får diagnosen PTSD.
Diagnosen stilles på baggrund af særlige interviews, fysiske undersøgelser, scanninger m.m. Interviewene har til formål at identificere og vurdere symptomerne, hvor længe symptomerne har varet, og hvor svære de er. Der spørges også ind til, om personen tidligere har haft fysiske eller psykiske traumer eller lidelser for at kunne stille så præcis en diagnose som muligt. I Danmark følger man WHO’s diagnosemanual, når man skal stille diagnosen PTSD.