Typiske følger af trafikulykker er kroniske smerter og PTSD hos ofrene. Ofte er det sådan, at trafikofre, som har overlevet traumatiske hændelser, bliver screenet for smerterelateret funktionsnedsættelse, og de bliver også testet for depression og angst. Ofte er det desuden muligt at søge erstatning efter en ulykke. Har man været udsat for en trafikulykke, naturkatastrofe eller en anden voldsom hændelse som f.eks. en brand eller store oversvømmelser, vil man ofte få tilbudt akut krisehjælp. Det er dog ikke altid, at en psykolog opdager, at offeret eller vidnet til den traumatiske hændelse lider af PTSD.

Som regel vil der dog være nogle symptomer på PTSD til stede. En person, som har været involveret i en trafikulykke eller naturkatastrofe, vil typisk genopleve traumet som en film for sit indre blik, have mareridt, søvnbesvær eller lide af angst.

Der vil ofte også være skyldfølelse forbundet med, at man har overlevet en forfærdelig ulykke, imens andre mistede livet. Det kan også være, at man blot var vidne til ulykken, men har set nogle rigtig grimme scenarier af f.eks. døde mennesker. Det er forskelligt, hvor påvirkelige vi mennesker er, men PTSD-symptomerne vil vise sig inden for 1-6 måneder efter en voldsom trafikulykke eller naturkatastrofe, og der skal en større udredning til for at få stillet diagnosen.

shuttle-dark