Hos 0-2-årige børn, som endnu ikke har noget sprog, vil reaktionen på en traumatisk hændelse være, at barnet reagerer med rædsel og gråd. Fysisk vil barnet i mange tilfælde stivne af skræk, når det oplever en farlig situation. Barnet har kun en begrænset evne til at forstå situationen og vil typisk orientere sig efter sanseindtryk som f.eks. smerter, høje lyde, lugt af røg, en bils hårde opbremsning osv. Barnet vil desuden kigge over på sine forældre og se, hvordan de reagerer på situationen og tolke begivenheden ud fra deres kropssprog og ansigtsmimik.
Efter en traumatisk hændelse vil det lille barn have brug for meget fysisk nærhed. Barnet vil ofte 
gå lidt tilbage i udvikling, så det f.eks. stopper med at kravle, og barnet vil have vanskeligere ved at sove og måske få mareridt. Barnet vil blive mere pylret, og appetitten kan ændre sig.
Barnet vil reagere med stor angst, når indtryk eller oplevelser minder det om traumet. Hos nogle småbørn kan efterreaktionerne være lange, og forældre bør søge professionel hjælp til deres barn, hvis ikke symptomerne er forsvundet inden for 1 måned efter den traumatiske oplevelse.
Bliver barnet udsat for omsorgssvigt af forældrene, er det selvfølgelig vigtigt, at pædagogerne er opmærksomme på dette.